Diætisten fortæller om forebyggelse af allergi:

Vi hører tit at fibre er gode for at opretholde en sund fordøjelse – men kan de mere end det? I 2016 har World Allergy Organization publiceret en guideline der foreslår, at børn som ikke er fuldt ammede, anvender en modermælkserstatning med præbiotiske kostfibre, da forskningen tyder på, at præbiotiske kostfibre kan være med til at forebygge allergi hos barnet.

PRÆBIOTIKA*:
“En selektivt fermenteret ingrediens, der tillader specifikke ændringer både i sammensætningen og/eller aktiviteten i den gastrointestinale mikrobiota, hvilket giver fordele til værtens sundhed.”
*Definition fra Cuello-Garcia et al 2016, oversat frit fra Engelsk

Er der kostfibre i brystmælk?

Brystmælk er den optimale ernæring for et raskt spædbarn. Ud over næring, væske og energi indeholder brystmælk også kostfibre. På ”modermælks-sprog” hedder kostfibrene galakto-oligosakkarider – og du kan se dem her som det mørkelilla lagkagestykke.

Kan vi forebygge allergi med fibre?

Kostfibrene (galakto-oligosakkarider) i brystmælk kan her ses som det mørkelilla lagkagestykke.

 

Fibre er den tredje største komponent i brystmælk

Kostfibrene er faktisk den tredje største komponent i brystmælk. Derfor kan det også være relevant, når/hvis modermælkserstatning er nødvendigt, at vælge en modermælkserstatning som indeholder præbiotiske kostfibre – uanset om dit barn har brug for en hydrolyseret ”allergivenlig” modermælkserstatning eller kan klare sig med hele proteiner (almindelig modermælkserstatning). Husk altid at tage lægen med på råd, hvis du er i tvivl om, dit barn er disponeret for (eller har) allergi.

I modermælkserstatning hedder de præbiotiske kostfibre GOS og FOS. GOS (galakto-oligosakkarider) er udvundet af mælk og FOS (frukto-oligosakkarider) udvindes af planter. Både GOS og FOS er nødvendige i modermælkserstatning, for at kunne imitere effekten af brystmælkens præbiotiske kostfibre.

Kostfibre og allergi

Kostfibrene i brystmælken har mange funktioner. Ligesom når vi (voksne) spiser kostfibre som fuldkorn og kål, så optimerer kostfibrene tarmfunktionen ved at stimulere gode tarmbakterier og blødgøre afføringen. Studier peger på, at kostfibrene kan mere end det, og måske spiller en rolle i allergiforebyggelse. Derfor foreslår World Allergy Organization i deres seneste guideline fra 2016, at børn, som ikke er fuldt ammede, kan anvende en modermælkserstatning med fibre (Cuello-Garcia CA et al 2016). Du kan læse mere om denne guideline her >>

Den nørdede lange forklaring

Mave-tarmkanalen er et meget udsat sted, da slimhinden hele tiden er i kontakt med fremmedlegemer fra miljøet omkring os; derfor findes en stor del af kroppens immunforsvar her (Vighi G. et al. 2008). Immunforsvaret beskytter mod invaderende patogener ex. bakterier, vira og parasitter samtidig med, at det kontrollerer kroppens egne celler.

Mave-tarmkanalen huser et samfund af bakterier, som udgør størstedelen af det, der betegnes som mavetarmkanalens mikrobiota. Mikrobiotaen påvirker immunsystemet, som fra fødslen er umodent, og det menes, at etablering af en balanceret mikrobiota efter fødslen påvirker immunsystemets funktioner markant (Vighi G. et al. 2008)

Mange faktorer har betydning for alliancen mellem slimhinden i tarmen, immunsystem og mikrobiota. Fødsel ved kejsersnit, antibiotika, præ- og probiotika, samt mælkekomponenter øver meget forskellig indflydelse på tarmens bakterier, tarmens næringsstofoptagelse og immunsystemets funktion (Renz-Polster H. et al. 2005).

Fibrenes rolle her er at stimulere væksten af de gode bifidobakterier og laktobaciller, som, ud over at kunne forhindre eventuelle patogene bakterier i at kolonisere tarmen, også hjælper med at holde tarmens immunforsvar i balance og derved bidrage til at forebygge allergi (Fink LN. Et al. 2007).

Den viden vi i dag har om kostfibres betydning for det spæde barn, kan hermed opsummeres i tre punkter (Newburg DS. 2000).

Præbiotiske kostfibre:

  • Promoverer vækstbetingelser for de gavnlige bakterier i tarmen
  • Giver optimale betingelser for et normalt udviklet immunsystem
  • Bidrager til at forebygge allergi bl.a. gennem styrket tarmslimhinde

Spørg Diætisten

Har du spørgsmål til diætist Heidi Schnoor, kan du stille dem helt gratis her>>

Referencer:
Cuello-Garcia CA et al. World Allergy Organization Journal. 2016; 9:10.

Fink LN. Et al. Bakteriefloraen i tarmn afbalancerer immunsystemet: Den rigtige bakterieflora i tarmenkan modvirke allergi og inflammatoriske sygdomme. Dansk Kemi 2007; 88(3)

Newburg DS. Oligosaccharodes in human milk and bacterial colonization. J Pediatr Gastro Nutr 2000;30: S8-S17

Renz-Polster H. et al. Caesarean section delivery and the risk of allergic disorders in childhood. Clin Exp Allergy. 2005 Nov;35(11)

Vighi G. et al. Allergy and the gastrointestinal system. Clinical Experimental Immunology. 2008