I næste uge bliver det rigtig uhyggeligt

Torsdag 31. oktober er det igen Halloween. Og det betyder uhyggelige arrangementer for mange af os med børn. Jeg håber, at jeg med dette indlæg kan nå at inspirere dig med forskellige gode idéer til Halloween uden mælk.

Jeg har fået god hjælp fra skønne mennesker

Heldigvis har jeg kunnet hente hjælp udefra. Det giver også dig en mere spændende oplevelse. Se hvad indlægget byder på:

  • Opskrift på lækker græskarsuppe
  • Græskarkage uden gluten, mælk og sukker
  • Tips og tricks – fx korsedderkopper
  • Spændende japansk ret til buffet-bordet
  • Uhyggelig glutenfri lagkage med mælkefri chokolademousse
  • Sådan forvandler du en almindelig chokoladekage til en halloweenkage med små spøgelser
  • Fif til hvordan du nemt kan dekorere muffins

Man kan ikke sige Halloween uden at tænke “græskar”. De pynter i mørket med lys i, men de smager også fantastisk godt. Maria Frandsen beundrer jeg meget for hendes evner i et køkken. Og ikke mindst som fotograf. Maria har bloggen Corefood.dk, og hun deler her sin opskrift på Græskarsuppe med sprød salsa.

Græskarsuppe uden mælk


Rikke Petersen er ernæringsterapeut og kostvejleder. Hun har blandt andet hjemmesiden Sundhedoglaekkerier.dk, og deler her sin opskrift på Græskarkage uden mælk, gluten og sukker.

Græskarkage uden mælk

Marlene Vestergaard har masser af gode idéer:

  • Afklippede fingre med negle (pølsehorn, dyppet i tomat sovs i den ene ende og pølsen i den anden ende deles på langs og en negl, som er en radise skåret fint i skiver på langs, lægges på pølsen
  • Fluer (jumbo rosiner med en mandelflage stukket ind i siderne)
  • Rottehjerner (rå blomkålsbuketter)
  • Korsedderkopper (muffins)

Edderkopper2

Anja Pedersen har her pyntet en fødselsdagskage rigtig uhyggeligt. Pynten er lavet i fondant. Du kan sikkert bruge inspirationen til din egen Halloweenkage.

Anja Pedersen er aktuel med sin og Doris Kroghs julebagebog Grænseløs Glutenfri jul, som du kan læse mere om på www.graenselos-glutenfri.dk. Se Anjas opskrift på Uhyggelig glutenfri lagkage med mælkefri chokolademousse her.

Uhyggelig lagkage med mælkefri mousse

Kender du Dumplings? Det er små kinesiske “dejknuder”. Det japanske svar på dumplings er Gyoza.

Zoë Escher er sushikok og udbyder sushikurser til både private, virksomheder og børn. Zoë har hjemmesiden www.zoeescher.com, og deler her sin spændende opskrift på Gyoza med svinekød og hvidkål. Perfekt til buffet-bordet til ethvert halloween-arrangement.

Gyoza

Jeg havde selv stor succes med min Halloween kage med spøgelser sidste år. Det var en helt almindelig Chokoladebradepandekage der var pyntet med fondant. Og små flødeboller, også med fondant, jeg brugte som spøgelser.

Halloweenkager med spøgelser uden mælk

Suzan Christensen giver denne idé: Spindelvæv i “glasur” – hvid baggrund med spiral af “sort/brun” og så trække en kniv fra midten og ud, hele vejen rundt – vupti spindelvæv – smid så en edderkop på som pynt i plast, eller fondant. Ser super fedt ud på orange cup cakes.

Jeg tænker: Tricket med kniven skulle jeg da have kendt til, da jeg lavede mit spindelvæv sidste år.
Jeg ønsker jer alle en rigtig uhyggelig god Halloween!

Hold dig endelig ikke tilbage med at klikke her, hvis dette indlæg har givet dig inspiration: