Jeg har en søn på 9 år, der siden han var spæd, har haft mælkeallergi. Han reagerede på produkter, selvom de ikke indeholdt mælk, hvis blot de var produceret på et produktionsanlæg der også producerede produkter med mælk. Han har ligeledes allergi overfor græs og birk, og reagerer derfor også på mange frugter, nødder osv.

I en lang periode oplevede vi, at han ofte fik reaktioner af den mad jeg serverede, selvom jeg efter bedste overbevisning lavede mad, der tog hensyn til hans allergi. Det var temmelig frustrerende for både ham og mig. Så fandt vi ud af, at han var kraftig peanut/jordnød-allergiker. Han reagerer kraftigt på selv mængder der ligger under ”spor-grænsen”. Det gør, at han i dag har livreddende medicin (Epi-pen) med sig alle steder.

Med denne historie i bagagen, er hans kost gået hen og blevet noget ensformig. Ingen af os har lyst til at eksperimentere særlig meget. Og vi finder tryghed i at gøre maden så ”sikker” som mulig. Han spiser ikke særlig gerne frugt og grøntsager – om det er af frygt eller kræsenhed, er efterhånden svært at vurdere. Af frugt spiser han banan, vindruer og indimellem vandmelon. Af grøntsager er han glad for agurk, spinat, majs og i mindre mængder iceberg salat og broccoli.

Han er også allergisk overfor fx sesam, solsikkekerner, birkes og hørfrø. Derfor er vi heller ikke vilde med at give ham noget i den retning. Hans daglige rugbrød er derfor uden kerner (vi bruger Mørkt Sønderjysk rugbrød fra Schulstad). Af pålæg er han glad for torskerogn, æg, tun og forskelligt pølsepålæg (roastbeef, skinke, rullepølse).

Han reagerer på kartofler om sommeren (dvs. nye kartofler), så her skifter vi mellem ris og pasta. Han er mest glad for hakket oksekød, men spiser også kylling, kalkun, laks, svinekød og kalvekød.

Hans morgenmad består ofte af havregryn eller All Bran Flakes med risdrik (nu med Calcium) og i weekenderne hvidt brød.

Han får dagligt fiskeolie (Eskimo 3 Kids), kalktabletter (UniKalk Kids) og en vitaminpille (vil skifte til Bamse Bomstærk) – det er han super god til at tage, og husker det selv. Men jeg føler stor frustration i forhold til kosten, da jeg er meget usikker på, om han får de vitaminer og mineraler han skal have for at fungere og vokse optimalt. Han er ikke stor af sin alder, men vokser fint og følger sin egen kurve. Han er ellers en velfungerende og glad dreng.

Jeg håber, at du kan vejlede os i, hvordan vi skal forholde os i denne situation. Er der nogle bestemte fødevarer, vi skal forsøge at få ind i kosten, eller er det kosttilskuddene, vi skal optimere?

LÆS SVARET HER:

Hej

Tak for din mail.

Han bør få en kost som ligger så tæt op af “de 8 kostråd” (se www.altomkost.dk) som muligt uden symptomer. Det kan være kompliceret, når der er flere fødevareallergier der driller.

Det jeg umiddelbart tænker, når jeg læser din mail, er frugt og grønt. Af grønsager bør det primært være de grove som indtages (f.eks. alle kål (undtagen kinakål), rodfrugter, grønne bønner, majs og ærter). De bør ikke fylde alt for meget på tallerkenen, eftersom han, som du skriver, er lille af sin alder. Derudover er det vigtigt at vælge så groft brød som muligt. Brød uden kerner kan også være grove. Køb brød som er mærket med nøglehulsmærket og fuldkornslogoet, så vælger du groft. Selvfølgelig skal brødet ikke indeholde det, han reagerer på.

Der er en lang liste over fødevarer, som man KAN reagere på, når man har pollenallergi. Det er dog vigtigt at pointere, at en person ikke nødvendigvis reagerer på alle fødevarerne på listen. Man bør kun udelukke de fødevarer som giver symptomer. Prøv jer frem under opsyn.

Er kosten ensformig er det altid godt at supplere med kosttilskud. Det er især vigtigt med kalk, når man er mælkeallergiker, dog bør man ikke få for meget kalk. Diverse vegetabilske drikke kan være tilsat kalk i samme mængde som komælk. Det vil sige, at ½ liter opfylder anbefalingen. Her skal der altså ikke suppleres yderligere med kalktilskud. For at kunne optage kalk, er det vigtigt, at der er en tilstrækkelig mængde D-vitamin til stede i blodet. Solen er med til at danne D-vitamin, så i sommerhalvåret vil man hvis man er ude dagligt få depoterne fyldt op. I vinterhalvåret bør man derimod være opmærksom på, at man får den mængde man har behov for.

Det vigtigste er at et barn trives, vokser og udvikler sig som det skal, så får det som udgangspunkt de vitaminer og mineraler, det har behov for. Er du i tvivl om dit barn får de vitaminer og mineraler, som der er behov for, kontakt da en autoriseret klinisk diætist.

Denne mail bør ikke træde i stedet for din kontakt til egen læge eller kliniske diætist.

Med venlig hilsen

Anette Tornhøj Pedersen
Autoriseret klinisk diætist