Håber du kan hjælpe med lidt gode råd til, hvordan vi griber det bedst an, når vores datter skal starte i vuggestue?

I vuggestuen bliver der ikke ændret kost, fordi hun kommer og vi er bekymrede for fødselsdage og diverse måltider. Vi ønsker ikke hun skal behandles anderledes, fordi hun reagerer kraftigt på mælk; hun risikerer evt. at blive sat et andet sted, så de andre børn ikke giver hende noget mælk (eller æg). Det kan da ikke være optimalt for et lille barn, eller hvad mener du? Hilsen Heidi

LÆS SVARET HER:

Kære Heidi
Tak for din henvendelse. Hvis jeg har forstået dit spørgsmål rigtigt, så lyder det til, at du/I har fået oplyst fra vuggestuen, at du kan risikere, at din datter bliver sat ‘et andet sted’ for at være sikker på, at andre børn ikke giver hende noget af det mad, som hun ikke må få. I mine ører lyder det meget besynderligt, og ikke som en fremgangsmåde, jeg har oplevet som pædagog.

Det er jo rigtigt at små børn kan finde på at dele mad, og give ting til hinanden, men det er pædagogernes ansvar at holde et ekstra øje med, at det ikke sker for din datter. Uden, at hun skal sættes ’til side’ og udenfor fælleskabet.

Jeg har oplevet børn, som selv har deres brød med til eftermiddagsmaden (uden mælk og æg), børn der ikke må få smør på, børn som absolut ikke må drikke mælk, og den opgave skal personalet løfte, og tage ansvar for. Det er rigtigt, at man som ansat i en vuggestue har travlt og der er meget der skal huskes. Derfor er det altid en hjælp hvis forældre til børn med særlige behov er gode til at huske at komme med de ting, som børnene så må få. Også til fødselsdage. At man som forældre simpelthen vælger at ligge et lille lager af den slags ‘guf’ som ens barn så må få, så man altid har noget at tilbyde barnet, når der ellers blir delt ud ved fødselsdage.

Men det, som gør dig ked af det lige nu, tænker jeg, er meddelelsen om, at din datter måske sættes til side. Og det blir du nødt til at få talt med dem om, inden I starter i vuggestuen. Hvis ikke du har gjort det, så bed om en samtale med lederen, eller den ansvarlige pædagog, og sig at du simpelthen ikke synes, at det er rimeligt overfor din datter, at hun måske skal sættes til side og ikke være med i gruppen. Fortæl dem, at du blir både ked af det, og vred over det. Og at det måske også (hvis det gør) giver dig en utryg fornemmelse af, om de kan tage vare på dit barn. Måske mangler de også bare at fortælle mere præcist HVAD de mener med at sætte hende et andet sted?? En god start på sådan en samtale er jo altid at komme med åbent sind, og sige, ‘jeg forstår ikke helt den besked vi fik, den gør mig utryg, kan I ikke uddybe det’. Måske kommer der et klart svar, så man ikke behøver at bekymre sig mere.

Som fagperson, kunne jeg vælge at sætte din datter ved et mindre bord med 2-3 andre børn, og måske vælge at sætte hende ved siden af nogle af de større børn som ikke lige sådan sidder og deler deres mad. Og på den måde tage nogle hensyn, der ville gøre det lettere for mig at styre, og uden at din datter ville føle sig anderledes og sat udenfor. Men at blive sat udenfor fælleskabet (alene) er en straf, som er helt urimelig og krænkende overfor et lille barn.

Hvis de fastholder deres holdning om at hun skal sættes et andet sted på en måde, som du synes lyder helt uacceptabel (og det er hvis hun skal sidde der alene), ville jeg ikke tøve med at gå videre i systemet. Enten kontakte områdelederen, eller den pædagogiske konsulent i kommunen.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Kh
Rikke