Har dit barn mælkeallergi, er du sikkert optaget af, at dit barn får nok kalk (calcium).

Her er en liste over de fødevarer som indeholder meget kalk.

Indhold pr. 100 g:
(Mejeriprodukter: 120 mg)
Vegetabilsk drik tilsat kalk: 120 mg
Mandler: 256 mg
Sesamfrø: 959 mg
Dild: 202 mg
Grønkål, rå: 219 mg
Kørvel: 400 mg
Spinat, rå: 129 mg
Sardin i olie: 420 mg
Tørret figen: 193 mg
Hyben, rå: 840 mg
Soyabønner, tørret: 163 mg
Persille, rå: 185 mg

Sundhedsstyrelsen anbefaler ½ liter mejeriprodukt dagligt fra 1 års alderen. Denne mængde giver kroppen den kalk, som den har brug for. De andre fødevarer på ovenstående liste skal indtages i en meget stor mængde, for at det kan give den samme mængde kalk som ½ liter mejeriprodukt. Derudover skal du være opmærksom på, at det er dagligt, du skal have tilført den mængde kalk. Det kan være vanskeligt at få opfyldt den daglige mængde kalk hos børn ved hjælp af andre fødevarer.

Derfor er det vigtigt at sikre, at barnet enten får sin kalk gennem en specialfremstillet modermælkserstatning, vegetabilsk drik tilsat kalk eller med kalktilskud. Hvilken løsning du bør vælge afhænger af barnets alder.

(Kilde: Klinisk diætist Anette Tornhøj Pedersen)