Et interview med Hottie von Dottie (Anette) fra HomeMadeHeaven
Hvor lang tid har du haft mælkeallergi og hvordan opdagede du, at du havde mælkeallergi?
Egentlig har jeg altid haft mælkeallergi. Min oldemor og bedstemor havde altid bøvl med maven. Og min mor havde altid hård mave. Som teenager fik jeg utrolig mange bumser – næsten byldelignende vækster især i panden – et typisk tegn på, at noget i fordøjelsen var galt. Men det vidste vi ikke. Samtidig led min lillesøster af mellemørebetændelse i flere år – og hun kunne kun spise 5 pandekager, for ellers fik hun mareridt om natten. Så tegnene var der hele tiden, men vi manglede linket til at kæde dem sammen.

Da min søster som teenager var til kinesiolog, kunne behandleren konstatere, at hun led af fordøjelsesproblemer, der typisk havde rod i mælkeallergi. Og da var det som om en KÆMPE 10-øre faldt hårdt ned. Jamen selvfølgelig! Pludselig kunne vi jo se forbindelsen gennem 4 generationsled – og vi holdt straks op med at spise det. Resultatet var, at 99 % af vores mavebøvl forsvandt, hvilket var en kæmpe lettelse! Vi gik ikke til lægen – det var sådan set nok at holde sig væk fra mælk.

Hvad gjorde du, da du skulle til at leve helt anderledes? Hvordan gik implementeringen af de nye vaner?
Mine allergi-rutiner startede faktisk med en candida-kur, som min søsters (og min) kinesiolog satte i gang. På det tidspunkt var mit system så ødelagt af mælk, at jeg ikke kunne holde noget som helst i mig. Candida er en svamp, der lever i vores tarme, men som ved forskellige stressbelastninger kan udvikle sig i uhensigtsmæssig retning og give masser af fordøjelsesproblemer. Så det var en ret hård start, da jeg kun kunne spise kød og grøntsager i halvanden måned. Men derefter gik det lettere, da jeg løbende kunne integrere flere madvarer. Den skrappe kur havde kickstartet min kreativitet og selvom det var hårdt, var jeg mere end glad for, at jeg nu kunne spise nogenlunde normalt igen! Samtidig gjorde det da heller ikke noget, at jeg var blevet 10 kilo lettere…

Hvordan tog din omverden imod de nye rutiner?
Da allergien levede hos både min mor, søster og jeg, var implementeringen ikke så slem. Min svigerfamilie tog også meget pænt imod den, og vi øvede os på at lave alternativer til fx sovs og dessert. I det hele taget oplevede jeg en enorm accept fra min svigerfamilie, der gjorde rigtig meget for at jeg ikke skulle mangle noget eller det var et problem. Det hjalp virkelig meget, når jeg indimellem var ved at kaste op over at have allergi. Fordi allergien blev opdaget så sent, vidste jeg jo netop, hvad jeg ”gik glip af”. Og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det hele gik smertefrit.

Det værste var de ydre grene af min egen familie, der brokkede sig over at skulle lave specialmad. Mine veninder og kærestens venner derimod var mere end hjælpsomme og gode til at spørge, når de skulle lave mad. De ved jeg er sart – så de gør hvad de kan. Og det er alt hvad jeg beder om.

Hvad lærte du igennem processen?
Først og fremmest: At verden ikke går under selvom du har mælkeallergi. Vi lever i et Arla-land, som jeg plejer at sige. På verdensplan er mennesket slet ikke skabt til at kunne tåle mælk. Det var en evne vi udviklede for at kunne overleve for mange millioner af år siden. Så rent faktisk er det ikke mig, der er ”forkert” – det er den øvrige danske befolkning. Det har været en form for trøst.
Derudover lærte jeg, at du ikke kan forvente andre at forstå det – eller agere efter det. Vi er vanemennesker og det er svært at pille mælkeprodukter ud af danskerne, det ved jeg selv. De første eksperimenter var ikke skide vellykkede, hvis jeg skal sige det… Men så må man prøve noget andet. Og jeg er blevet helt enormt kreativ i køkkenet og finder en del inspiration på fx engelske veganer-blogs.
Et mere kedeligt aspekt jeg også lærte, var, at den danske detailbranche saftsusme kunne lære noget af udlandet. En ting er alle de mælkeprodukter de sælger – men vi har et utrolig ringe udvalg til allergikere og vegetarer. USA, Sverige og Finland er kilometer foran os. Og det vil de blive ved med at være et godt stykke tid endnu. Desværre.

Hvordan skaffede du viden om alternative produkter?
Da supermarkedernes udvalg i de første år var virkelig ringe, måtte jeg enten undvære det jeg plejede at kunne spise – eller også prøve at finde alternativer. Men der er en grænse for, hvor mange ting du ønsker at bruge mayonnaise til. Der er RET mange kalorier i det stads…
Men når jeg så alternative produkter, så prøvede jeg dem naturligvis. Og da man pludselig kunne få fx sojabaseret creme fraiche kunne jeg ikke få hænderne ned! Men det er først det sidste halve år jeg har læst veganske blogs og har fået flere strenge at spille på. Fx hvordan man laver flødeskum af kokosmælk!

Føler du nogensinde, at allergien er en hæmsko for det sociale med andre – hvordan?
Faktisk ikke nej.

Det, der dog kan være lidt træls er, når man er sammen med nogen, der gerne vil på konditori – fx La Glace i København, hvor jeg har researchet mig frem til, at jeg kun kan tåle deres kransekage. Så sidder man der med sin tekop og tørkage og en ledsager der guffer lagkage og varm chokolade i sig, mens man bander sin allergi langt, langt væk…

Hvad gør du så?
Når det sker, så husker jeg mig selv på, hvor mange kalorier, der er i hhv. en deciliter flødeskum, en pakke smør eller andet – og så glæder jeg mig over, at mine hofter undgår at blive udfyldt med det!

Hvad er det værste ved at have allergi?
Hvis andre udtrykker brok over, at det er besværligt at lave mad til mig – i stedet for at spørge om tips til madlavningen, kan jeg blive lidt træt i ansigtet. Det er en ufattelig lukket holdning til madlavning at have – at man bare ikke kan holde ud at skulle ud over sin komfortzone.

Noget andet er, at man altid skal være på forkant til arrangementer fx – man er nødt til at finde ud af, hvad tingene indeholder. Jeg var til et bryllup i Jylland, hvor jeg ikke fik mad i næsten 5 timer, fordi køkkenet var ekstremt ufleksibelt – de opførte sig som om jeg var en besværlig kunde. Og al maden var coated i enten fløde, smør eller mælk. Da jeg til kaffen fik fordømmende blikke fra de andre gæster, fordi jeg åd 5 kokosmakroner i streg, blev jeg simpelthen så rødglødende, at jeg havde lyst til at slå dem. Herefter lovede jeg mig selv, at jeg aldrig nogensinde flytter til Jylland.

Hvad er det bedste ved at have allergi?
Alle de kalorier man ikke hælder indenbords! Ej, det var for sjov. Det bedste ved min allergi er, at jeg har startet min egen blog om mælkefri mad – HomeMadeHeaven – og derigennem er kommet til at kende en bunke fantastiske med-madbloggere. Jeg har udvidet mit netværk i en helt utrolig grad gennem Blogland og det kan jeg takke allergien for, da den var årsag til jeg oprettede min blog.

Hvorfor har du lavet en blog om mælkeallergi?
Fordi jeg tror der er andre mødre eller piger som jeg, der er ved at gå død – og som har brug for at blive muntret op, når det hele hænger en ud af halsen. Samtidig ville jeg dele mine eksperimenter med mælkefri mad, og det er til en hvis grad lykkedes.

Hvordan lever du med allergien i dag – og hvilke råd vil du give forældre til børn med mælkeallergi?
I dag har jeg lært at leve med, at der er ting jeg ikke kan spise. Og at det ikke er verdens ende, også selvom man er et frygteligt madøre, der gerne ville æde hele buffeten på den lokale restaurant.
Som forælder er man sikkert utrolig nervøs for at give sit barn noget, der kan fremprovokere allergien. De fleste børn vokser heldigvis fra den igen, men bliver den hængende, så lad være med at give op. Og lad for guds skyld være med at fortælle barnet det er åh og så synd for det. Det er langt bedre at sige ”Ok, du kan ikke tåle mælk – men lad os se, hvad vi kan finde på til din fødselsdag, som du kan lide”.
Det ER dødhårdt at have et allergisk barn – men det handler også om at der skal nye vaner til. Og vaner tager tid at ændre, men det er ikke umuligt. Vær positiv – og se mulighederne.

Det er allergi – ikke en sygdom.