Kom det bag på dig, pludselig at stå med et barn, der har fødevareallergi?
Det gør det, for de fleste af os.
Jeg har selv haft allergi, siden jeg var barn. Men jeg havde ikke en af de “store” allergier som fx mælk, æg, peanut eller gluten. Dem der sådan for alvor vender op og ned på hverdagen.
Så der var også mange ting, der kom bag på mig, selvom jeg vidste, der var en risiko for, at mit barn måske ville få allergi.
Hvad gør man så typisk, når man pludselig står der?
Ja, det helt naturlige. Man gør sit bedste. Undersøger og leder på nettet. Spørger dem i sin omgangskreds, om de kender andre der har fx mælkeallergi osv. Forsøger at lære nye måder at lave mad på og indarbejde nye vaner.
Faktisk lægger man RIGTIG mange kræfter i det. Det med indkøb, maden og de nye vaner. Fordi vaner tager tid at ændre. Og vi vil så gerne gøre det bedste for vores barn.
Derfor er det helt naturligt, at man havner i den klassiske “allergi-fælde”, som jeg vælger at kalde det. Men du behøver ikke at havne der – og du kan sagtens komme fri igen, selvom du ER havnet der allerede.
“Allergi-fælden” handler om praktik frem for alt andet
Hverdagen med allergi kræver en masse. Det kan vi ikke komme udenom. Der er en hel masse praktik, koordinering og planlægning. Og det bliver ikke nemmere med årene. Jo større barnet bliver, jo flere arrangementer deltager det i. Og der er noget med mad stort set hver eneste gang.
Som allergi-mor eller allergi-forældre skal du altså lige løbe en lille smule hurtigere end de fleste andre børnefamilier. Og de løber nu ellers også ret stærkt, de fleste af dem. Og alt imens du løber, og tager vare på alt det, du skal. Så glemmer du (måske) noget vigtigt.
Du glemmer at tage vare på dig selv. Og alle de mange følelser, der er i spil i en “allergi-familie”. Alle familiens medlemmer bliver påvirket af allergien. På hver sin måde. Og hvis ikke du er bevidst om de følelser, der lurer under overfladen, kan de pludselig vise sig, på en måde du slet ikke havde forestillet dig.
Med tiden har vi hjemme hos os i hvert fald erfaret, at der er mange flere følelser i spil, end vi overhovedet var bevidste om. Der er flere ting, jeg i dag ville ønske, at jeg havde vidst for mange år siden. Nogle ting jeg kunne have gjort anderledes. Derfor er det så vigtigt for mig, at give dig mulighed for at starte et andet sted, end jeg gjorde.
Tema i september: “De svære følelser”
Det er min personlige erfaring, at de praktiske gøremål i hverdagen med allergi, let kan komme til at skygge for bevidstheden, om alle de følelser der er i spil.
Får du overset områder for familiens trivsel i en længere periode, kan du ende op med frustrerede familiemedlemmer. Og det kan føles som en stor opgave at tage hånd om, når du samtidig er godt beskæftiget med alle de ekstra opgaver, der kendetegner hverdagen i en familie med fødevareallergi.
Derfor har jeg kontaktet Mette S. Carendi, der blandt andet er uddannet cand. mag i filosofi og psykologi. Jeg har stillet hende en masse spørgsmål, om hvordan man håndterer alle de mange følelser. Mette kan du læse mere om på www.harmoniskeunger.dk.
Dette spændende interview er månedens tema i KlubMælkeallergi. Hele september måned er det tilgængeligt på medlemssiderne. Derefter forsvinder det, for at gøre plads til oktober måneds tema. Du kan altså stadig nå det, hvis du vil vide mere om dette emne.
Det koster kun 67 kr./måned at være medlem. Og du kan melde dig ud præcis når du vil. Læs meget mere om medlemskab her (klik).