Ved laktose intolerance er det ikke proteinerne i mælken, men mælkesukkeret (laktose) du har problemer med. Laktose er det samme som mælkesukker. Laktose intolerance er en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed. Ved laktose intolerance har du for lidt af enzymet laktase i tarmen (Kilde: Astma-Allergi Danmark).

Har du laktose intolerance kan du tage nogle kapsler (Lactrase) med enzymet laktase, når du får mad med laktose i. På den måde kan du undgå de gener, du ellers får. Til daglig er det nødvendigt at være på laktosefri diæt, hvilket i nogen grad minder om en mælkefri diæt.

De fleste mælkeallergikere har ingen problemer med laktose (mælkesukker). Det vil sige, at du ikke behøver at undgå produkter der indeholder laktose/mælkesukker, med en almindelig mælkeallergi. Dog kan laktose indeholde meget små mængder mælkeprotein, så er dit barn meget allergisk overfor mælk, bliver du også nødt til at undgå laktose.

Tal altid med en læge.