Har dit barn fået konstateret mælkeallergi, er det nødvendigt med en mælkefri hverdag. Det kræver nye vaner. Det der i dag sker pr. automatik, skal ændres. Og det betyder, du er nødt til at være meget mere opmærksom. Men du kan sagtens få en mælkefri hverdag til at fungere. Selv når mælk skal undgås helt.
3 ting du skal være opmærksom på ved en mælkefri hverdag:
- Mælk er mere end minimælk, yoghurt og kakaomælk
- Lær at læse en ingrediensliste (varedeklaration)
- Hvad er ”spor af mælk”?
1: Mælk er mere end minimælk, yoghurt og kakaomælk
Vigtigt at huske:
Mælk kan hedde mange ting, og det er godt at kende betegnelserne, hvis du skal have en mælkefri hverdag. Men heldigvis hjælper reglerne for deklarering allergikerne meget i dag. Allergener som fx mælk skal deklareres tydeligt for alle. Det gælder de 14 mest almindelig allergener >>. Men det kræver alligevel, at du er mere opmærksom i hverdagen. Mælk er mange ting, og der kan være mælkeproteiner skjult i mad.
Mælk er også fx smør, margarine, ost, yoghurt, ymer, ylette, cremefraiche, fløde, milkshake og is. Hvad med Laktosefri mælk? Den indeholder mælk og kan IKKE benyttes til mælkeallergikere. Den laktosefri mælk er fri for laktose (mælkesukker) men ikke for mælkeprotein. I daglig tale bruger mange desværre ”laktosefri” fejlagtigt om mælkefri. Det er ikke korrekt.
Mælkeallergikere har ofte behov for at undlade mælk 100 % fra kosten. Ikke kun de rene mælkeprodukter. Du skal også undersøge om leverpostejen indeholder mælk. Det samme med lasagnepakken fra Knorr eller franskbrødet på supermarkedets hylder. Ja, for ikke at glemme chokoladekagen til fødselsdagen i børnehaven. En mælkefri hverdag kræver opmærksomhed.
2: Lær at læse en ingrediensliste (varedeklaration)
Vigtigt at huske:
En mælkefri hverdag kræver, at du læser ingredienslisten (varedeklarationen). Og det er hver gang! Det er fordi producenterne kan ændre varernes ingredienser løbende. Det virker lidt “tungt” i starten, men bliver hurtigt en “livsstil”. Du bliver overrasket over, hvad der er i de ting, du spiser. Men tag det roligt! Du kan nøjes med at fokusere på det, der IKKE må være. Altså se efter mælk.
Du tager simpelthen din vare, vender den om og finder ingredienslisten. Den står ofte med små bogstaver. Og så læser du ganske enkelt ord for ord. Der kan være masser af ord, du slet ikke forstår. Det vigtigste er, at der ikke står en af betegnelserne for mælk. Kig også efter ALLERGENER deklareret særskilt. Det står nogle gange lidt længere nede end selve ingredienserne.
Det kan mælk hedde:
Animalsk fedtstof*, Animalsk olie*, Smørolie*, Bagermargarine, Margarine, Minarine, Risbagemel (i bagerbrød)* Inddampet mælk, Mælkebestanddele, Mælketørstof, Tørmælk, Mælkepulver, Skummetmælkspulver, Sødmælkspulver, Mælkeprotein, Lactalbumin, Kasein, Kaseinat, Calciumkaseinat, Kaliumkaseinat, Natriumkaseinat, Valle, Valleprotein, Vallepulver
Laktose (mælkesukker)**
* Produkterne kan indeholde små mængder mælkeprotein.
** Laktose kan indeholde små mængder mælkeprotein, da det i produktionen kan være svært at adskille laktosen helt fra mælkeprotein. I særlige tilfælde, hvor en strengt overholdt mælkefri diæt ikke er nok til at undgå symptomer, kan det være nødvendigt med yderligere diætrestriktioner i forhold til laktose.
(Kilde: Astma-Allergi Danmark)
Allergener skal deklareres tydeligt
Som nævnt skal allergener som fx mælk deklareres meget tydeligt. Så ingen kan være i tvivl. Det gør det lidt nemmere for du og jeg. Det er derfor ikke nødvendigt at huske ord som natriumkaseinat og lactalbumin. Men husk at fx ”osteløbe” dækker over indhold af mælk. Fordi ost er lavet af komælk.
Animalsk olie og animalsk fedtstof kan være fremstillet ud fra mælk. Kan derfor indeholde små mængder mælkeprotein. Vegetabilske fedtstoffer er derimod OK.
Der er formodentlig ingen tilsætningsstoffer (E-numre), som indeholder mælkeprotein. Hvis det alligevel er tilfældet, eller hvis mælkeprotein er brugt som bærestof, skal det fremgå af deklarationen på varer, som er mærket efter den 25. november 2005.
Mælkeallergikere må gerne få fødevarer, som indeholder ingredienserne mælkesyre (E 270), mælkesyresalte (E 325, 326 og 327), mælkesyrekultur og kakaosmør – forudsat at produktet i øvrigt ikke indeholder mælkeprotein. (Kilde: Astma-Allergi Danmark)
3: Hvad er ”spor af mælk”?
Vigtigt at huske:
På nogle varer kan der stå: “kan indeholde spor af mælk”. Hvad vil det sige? Det betyder, at du skal være på vagt. Fordi producenten af produktet ikke kan garantere, om varen indeholder mikroskopiske mælkebestandele. Fx fordi der produceres andre fødevarer, som indeholder mælk, på samme anlæg. Afhængig af graden af dit barns allergi, kan det være nødvendigt også at holde dit barn fra spor af mælk. Tal med din læge, om det er nødvendigt i jeres tilfælde. For mange er det ikke nødvendigt at undgå “spor af mælk” i en mælkefri hverdag.
BEMÆRK:
Du kan ikke være 100 % sikker på, om varen indeholder spor af mælk. Selvom det ikke står på varen! Reglerne er nemlig ikke helt ligetil – kort fortalt: Producenterne skal kunne dokumentere, at det ikke er muligt at undgå ”kontaminering” (forurening/spor), for at måtte mærke produktet med ”kan indeholde spor”. Hvad gør du så? Reagerer dit barn på meget små mængder mælk, må du kontakte producenterne. Det kan være nødvendigt. Få en snak med dem om deres produktionsforhold: Er der risiko for spor af mælk, uden det står på varedeklarationen?
Madlavning i en mælkefri hverdag:
Prøv at tage udgangspunkt i de varer, du plejer at købe. Den mad du plejer at lave. Gennemgå de fødevarer du har stående allerede. Og find erstatninger for de ting, der ikke længere kan bruges. I starten vil det selvfølgelig tage længere tid at handle. Du skal tjekke ingredienslister. Men du får hurtigt en rutine i at vende alle varer om.
Du kan sagtens bruge de opskrifter du plejer at bruge. Mælkeprodukter erstattes med andre mælkefrie varer. Måske kan det være rart med ny inspiration. Her finder du masser af gennemtestede opskrifter >>. Velbekomme!