Gæsteblogindlæg af Anja Vintov, specialist i hverdagsmod og egoets frygtstrategier, forfatter og High Vibe Coach.
Mange mennesker finder det udfordrende at stå ved de behov, de har, store som små. Og når behovene så afviger fra det såkaldt “normale”, bliver det nogle gange endnu sværere. Mange former for frygt kan komme i spil. Man kan være bange for at være til besvær, eller bange for at ens barn bliver udelukket af fællesskabet. Bange for hvordan omgivelserne reagerer, når man har anderledes behov end gennemsnittet.
Frygt kan ende med at blive en negativt styrende kraft i mange menneskers liv, og måske især hos forældre med børn, der på en eller anden måde afviger fra normen. Første skridt er at lære frygt som drivkraft at kende, så den ikke overskygger allergien og gør det hele værre, end det er.
Håber du vil finde inspiration til at tage vare på de behov du eller dine børn har, uden at frygten står i vejen.
Anja Vintov: “Jeg har ikke selv allergi eller allergiramte børn, men jeg er bl.a. uddannet Ernæringsterapeut og har tidligere arbejdet med allergiske lidelser og har set hvordan allergien kan få mennesker til at lukke sig om sig selv. Føle sig anderledes, udenfor og til besvær”.
Lad os starte med en lille intro om frygt.
Frygt er en naturlig og instinktiv reaktion, når en fare truer. En hurtig opbremsning, en bidsk hund, et pludseligt tordenbrag. Frygten er ofte nyttig, fordi den hjælper os til skærpet opmærksomhed og øget ydeevne i dagligdagen.
Hvis du ikke kunne blive bange, ville du ikke overleve længe. Du ville gå direkte mod trafikken eller springe fra et højt tag. Fra et primitivt synspunkt har frygten det formål at sikre din overlevelse.
Men frygt er et tveægget sværd, og du skal kende begge sider for at kunne leve og tage for dig af livets muligheder i stedet for blot at overleve. Nogle former for frygt er bevidste, rationelle og velbegrundende, og har som nævnt til hensigt at sikre din overlevelse.
Andre er ubevidste og irrationelle og et produkt af dine tanker, din fantasi og din omverden – samt og ikke mindst et produkt af manglende bevidsthed om frygtens mekanismer.
Hvad kan vi bruge frygten til?
Vi kan bruge frygt til at lære os selv at kende og til at gøre os umage med at holde fokus. Forældre til allergiramte børn skal gøre sig umage. En forkert fødevare kan være forskel på trivsel/mistrivsel, god energi/dårlig energi, fin hud/plaget hud, god tarmflora/dårlig tarmflora og i værste fald liv eller død.
Frygt er og bliver en lav vibration, der ikke giver os de bedste følelser, så derfor vil fokus på hvordan vi handler være altafgørende. Vi skaber blokeringer, hvis vi er bange for, at vores behov ikke bliver mødt. Det vi frygter, er det vi signalerer, og det vi bliver mødt af. Energier tiltrækker hinanden. Modstand avler modstand.
Som forældre er det vores fornemste opgave at tage vare på børnenes behov og lære dem at gøre det samme. Behov er det mest naturlige i verden – de behov vi har, er reelle og helt ok. Jo bedre, vi står ved dem – jo færre problemer.
Prøv at mærke forskellen på disse to sætninger:
- Jeg er så bange for, at han får noget forkert og slår ud, derfor tør jeg ikke lade ham være alene til fødselsdag
- Jeg har sørget for at aflevere de retter/madvarer, han må spise til fødselsdagen og informeret forældrene om hans situation og behov
Bemærk energien bag. Det første scenarie er lige til at få åndenød af, frygten styrer – det andet er der mere ro på. Det er energien bag alt hvad vi gør, der er afgørende for, om vi kan skabe ro på en situation, der kan være udfordrende for de små – og for os selv.
Frygten kan tage overhånd og blive en blokering, hvis vi ikke tager det som det mest naturlige i verden, at de behov vi har, er reelle og helt ok – også når de afviger fra normen.
Er det vigtigt at kigge nærmere på sin frygt eller bedst bare at ignorere?
Man skal aldrig ignorere signaler fra kroppen – vi skal lære at tyde dem.
Som med alle andre følelser og tilstande i kroppen, så har frygten også altid et budskab med sig. Min dybeste overbevisning er, at kroppen altid taler sit tydelige sprog – vores opgave er at lære vores krops signaler at kende.
Det er en reel frygt at være bange for vores børns helbred, men frygten i sig selv er ikke konstruktiv. Derfor kræver det, som forældre til allergiramte børn, at blive bevidste om frygten og oplyste om de muligheder man har for at hjælpe sine børn godt på vej. En bevidst og ansvarsfuld forældre er bedre end en forældre, der er styret af frygt hele tiden.
Forslag:
- Accepter og stå ved allergien – når forældre står ved behovene, kan barnet gøre det samme. Det betyder; Meld ud, tag ansvar og bed om de ekstra hensyn der skal til i klassen, til fødselsdage, på restauranter, etc. Meld ud.
- Uddan barnet gradvist til at kunne navigere i sin allergi – på et eller anden tidspunkt skal de kunne sige til og fra selv, og vide hvad de kan, og ikke kan tåle.
Kan man komme sin frygt til livs?
Alle mennesker kan og skal kunne mærke frygt. Så betegnelsen “at komme sin frygt til livs” er lidt en kliche. Det handler ikke om at blive af med frygten, men at lære af den og træffe beslutninger, der gavner situationen.
Hvordan undgår man som allergimor/far at give sin frygt videre til sit barn?
Vi giver jo mange ting videre til vores børn, mere eller mindre bevidst, og børn lærer af vores adfærd i langt højere grad end af vores ord. Hvis man skal undgå at give noget videre, man dybest set ikke ønsker, så må man starte med sig selv. Derfra udgår alting.
Er frygt mest noget “særligt bekymrede mennesker” har, eller ligger det “gemt” i os alle?
Frygt er en del af vores overlevelsesevne, så den er en del af os alle.
Vi skal dog lære at skelne mellem reel frygt, og det jeg kalder “hverdagsfrygt“; frygten for at sætte grænser, frygten for ikke at være god nok, frygten for at miste, frygten for at træffe den forkerte beslutning etc. Det kan man arbejde med.
Til inspiration kan du downloade Kuren Mod Frygt, som er en ebog på 7 kapitler, som kan downloades gratis på www.anjavintov.com.
Tusind tak til Anja Vintov for et virkelig inspirerende indlæg.
