Du kan sagtens give dit barn en dejlig påske med skønne traditioner – uden mælk. Få inspiration til påske uden mælk.
Ja, vi kan godt blive enige om, at supermarkederne bugner af påskeslik og glittet papir.
Og nej, det er ikke særlig sjovt at kigge på, når du er barn og har mælkeallergi.
Men det er langt fra umuligt at give dit barn dejlige påsketraditioner alligevel. Her har jeg samlet lidt forskellig inspiration til påske uden mælk.
Hvad er påsketraditioner for dig?
Jeg elsker traditioner. Men kan også sagtens ændre på traditionerne. Det skal være hyggeligt. Det er det vigtigste for mig. Jeg vil gerne give mine børn minder, som de kan se tilbage på.
Har du et barn med mælkeallergi og/eller måske anden fødevareallergi, er traditionen om at skulle finde masser af chokoladepåskeæg rundt omkring i påsken ikke så velegnet. Men så må vi finde på noget andet.
Vind flot påskepynt til at pynte op med til påske og mælkefri påskeæg. Se nederst.
Vi har hvert år besøg af påskeharen. Det er sådan en lille hurtig fyr, som ofte kun de voksne når at se i farten. Den kommer forbi en af påskedagene, meget tit Påskedag. Og den ved sjovt nok altid, om vi er på ferie hos mormor og morfar, eller om vi er hjemme i påsken.
Selvom vores børn er så store nu, at de godt ved, at det er mor og moster, der har lagt æg ud i haven, så er det alligevel en hyggelig tradition. Og nu er det kusinen på 2,5 år, der bliver vildt begejstret over at finde æg rundt om i hele haven.
Vi koger almindelige spiseæg og maler på dem, når de er blevet kolde. Det er sjovt at gemme dem, og det er sjovt når børnene skal finde dem. Vi ved altid, hvor mange vi har lagt ud, men hvert eneste år har vi svært ved at huske, hvor de sidste nu ligger.
Påske betyder også påskefrokost i mange hjem
Der bliver altid spist lidt ekstra godt til højtiderne, og det gælder også påske. Men hvad der er “påskemad”, er nok ret forskelligt alt efter hvilken del af landet, du kommer fra. Jeg har her lidt gode påskeopskrifter til en dejlig påskefrokost uden mælk:
- Hjemmelavet karrysild uden mælk
- Panerede fiskefileter uden mælk
- Paté til frokostbordet uden mælk
- Små frikadeller uden mælk
- Æg- og rejesalat uden mælk
Husk at du ofte nemt kan tilpasse opskrifter, du finder rundt omkring. Skal der mælk i, erstatter du med enten vand eller fx ris-, havre- eller mandeldrik. Find opskrift på hjemmelavet risdrik/hirsedrik/havredrik/quinoadrik lige her (klik).
Æg kan erstattes med hjemmelavet æg-erstatning eller No Egg, eller simpelthen undlades. Margarine og smør erstattes af mælkefri margarine eller vegetabilsk olie.
Påskeslik uden mælk og evt. andre allergener
Det er nok svært at komme uden om slik til påske. Der findes “købe-slik” uden mælk – også uden spor af mælk. Men der skal ledes lidt. Vi har også brug for at undgå spor af peanut og nødder, så det gør ikke opgaven nemmere. Men vi har kastet vores kærlighed på firmaet Plamil Foods, der producerer mange lækre chokoladeprodukter helt fri for mælk, peanut, nødder, æg m.v.
I år bliver første år nogensinde, at vi kan overraske vores nu 11 årige søn med et rigtigt chokoladepåskeæg.
Det er ikke stort – men det er stort nok 🙂
Det er ikke nemt at finde forhandlere i Danmark, og der bliver hurtigt udsolgt. Så man skal tænke på påske- og juleslik i god tid.
Men det er lykkedes mig, at fremtrylle påskechokolade uden mælk via Allergitorvet.dk. Her køber man lidt større portioner hjem (fx 6 poser med chokolade), men til gengæld til en noget lavere stykpris.
Du kan vinde en påskepakke med påskeæg uden mælk
Jeg er simpelthen så glad for, at det lykkedes mig at skaffe nogle påskeæg, til dig der læser med her på bloggen.
Allergitorvet.dk har gjort det muligt, at 6 læsere kan vinde en dejlig påskepakke med 2 påskeæg.
Pakken indeholder:
- 1 x Booja Booja Champagne trøffel æg
Booja-Booja Påskeæg er smukt håndmalede påskeæg og fyldt med lækre, prisvindende økologisk chokolade trøfler. Disse unikke æg er håndlavede og sirligt dekoreret af et fællesskab af kunstnere i Kashmir – hver et kunstværk, der vil være skattede længe efter chokoladen indeni er blevet nydt. Dette produkt er glutenfri, økologisk og mælkefrit.
Ingrediensliste: Mørk chokolade (kakaotørstof 56%, rørsukker, lecithin, vanilje), kokosolie, majssirup, champagne (9%), kakaopulver.
Værdi kr. 100,- (Normalpris kr. 150,-) - 1 x Moo Free Dairy Free chokolade påskeæg
Dette mælkefrie påskeæg er lavet af Moo Free Dairy Free og er det veganske alternativ til mælkechokolade. Det mælkefri og økologiske påskeæg er pakket i en unik pyramideformet påskeæg boks, der er udstyret med Mikey Bunny. Moo påskeæg er perfekte til børn eller voksne i alle aldre, der ikke kan få mælkeprodukter, er veganer eller ønsker at nyde smagen af mælkechokolade. Dette produkt er glutenfri, økologisk og mælkefrit.
Ingrediensliste: Fair Trade Sukker, Fair Trade kakaosmør, ris pulver, Fair Trade kakaomasse, emulgator (solsikkelecithin) & naturlig aroma. Indeholder kakaotørstof 42% minimum. Kan indeholde spor af hasselnød og soja.
Værdi kr. 25,- (Normalpris kr. 50,-)
Du deltager i konkurrencen nederst på siden. Læs mere længere nede.
Men det er jo også muligt at lave påskeæg af fx marcipan overtrukket med smeltet chokolade. Jeg er selv ret begejstret for Plamils chokoladeknapper til dette formål.
Men du kan også lave din egen hjemmelavet overtrækschokolade (klik her).
Vi har plejet at fylde et pap-æg, der kan skilles ad på midten, med forskelligt slik. Så kan du komme det slik i, som børnene hver især kan lide og tåle. Der kan også være et lille stykke legetøj i.
Har fundet Økoladen Hindbær marcipanæg og Marcipanæg uden mælk – dog kan Økoladen ikke garantere 100 % fri for spor af mælk.
Påskepynt hører også påske til – vind smukt påskeophæng
Forårsgrene med påskepynt er også en tradition jeg har med mig hjemmefra. Og der findes jo et utal af muligheder for at pynte disse grene.
Lige nu kan du være heldig at vinde flot påskepynt fra netshoppen Spagat.dk. Sidsel Gaustadnes, der er grafisk designer og ejer, har sponseret 1 pakke hvide kaniner og 1 pakke kyllinger (værdi 160,58 kr.) til den heldige vinder.
Der er altså 7 heldige læsere, der kan vinde en dejlig påskepræmie.
6 læsere kan vinde en påskepakke med 2 mælkefri påskeæg
1 læser kan vinde flot påskeophæng til at pynte med
Sådan deltager du i konkurrencen:
- Skriv en kommentar, nedenfor i kommentarfeltet, om hvilke påsketraditioner I har hjemme hos jer. På denne måde kan du være med til at inspirere andre til en dejlig påske uden mælk.
- Sidste frist for at deltage er 31. marts 2014
Vinderne får direkte besked pr. mail – så husk at skrive rigtig mailadresse. Bare rolig, du er helt anonym – din mailadresse bliver IKKE vist, men kan ses af mig som administrator.
Vi får besøg af påskeharen. Han efterlader et flot papæg med bånd omkring. Sidste år var der lidt småt legetøj, balloner, figenstang, kiks og et par vingummi i. Den vagte stor glæde!
Rigtig god påske 😉
Jeg har altid været rigtig glad for påsken, så her er pyntet op, det er bare en så dejlig forårsbebuder,så derfor kan jeg ikke få nok påskepynt.
vi bruger meget tid på at gå i skoven i påsken og nyde naturen, uanset vejret.
god påske
Vi har en skøn påske frokost med familien. Ellers hygger vi os og vores datter får påske slik .
Vi får altid besøg af påskeharen om natten, hvor han dækker fint bord med børnenes hjemmelavede påskepynt, og sørme om han ikke også laver en skattejagt rundt i hele huset. Så herhjemme sover INGEN længe påskemorgen – næh nej, børnene vågner tidligt, og så styrter vi rundt sammen og tyder diverse ledetråde 😉
I år bliver første gang uden mælk, så det vi finder under skattejagten, skal i sagens natur være en del anderledes end sidste års påskeæg.
Hjemme hos os er der til påske tre høns på køkkenbordet lavet af karton. De lægger så ‘æg’ på vilkårlige tidspunkter i løbet af påsken – meget hyggeligt 🙂
Vi har hvert år kunne finde et passende stort påskeæg fra supermarkedet og specielbutik, til alle børnene inden påsken. De får dem fordi de har kigget på dem i butikkerne i en måned op til påske, der plejer at være et til både dem der tåler mælk, og et specielt til dem der ikke tåler mælk, det kan lade sig gøre når man nærlæser vare-deklarationerne eller køber i god tid over internettet.
En dag i påsken kommer påskeharen på besøg og gemmer små stykker slik, (pakket ind i forskellige farvede sølvpapirer fra panduro hobby) og påskeæg og lakridsæg, nogle i papæg med pynt, gerne fordelt i mange indpakninger og papæg, så der er meget at finde rundt omkring.
Samme dag er der en voksen-tradition til påskefrokosten med at gemme forskellige Mikrobryggeri-påskebryg øl i havens bede, hæk og hegn, som de voksne så skal finde, det er festligt. Børnene samler i kurve og de voksne rækker til hinanden når der er et fund, en øl, inde fra forskellige steder i havens buske og træer, bede, skjul, øllene stilles så frem på bordet..
Vi har også påske traditioner hos os, med papæg med slik og legetøj i. Men min søn (5 1/2år)syntes det er rigtig øv og træls at han ikke kan få nogen af de flotte æg og harre der er i butikkerne. :-(. Vi har også påskejagt i haven med forskellige lede tråde til næste post osv.. Påsken er mega hyggelig og vi går meget op i hyggen og hjemmelavede ting med ungerne:-))
Påske frokost og massere af hygger også selvfølgelig påskeæg med slik som er mest vingummi. 😀
Vi mødes med familien i mine forældres sommerhus. Der bliver pyntet op med alt det gode gamle påskepynt. Hjemmelavede marcipanæg er også så småt ved at blive en tradition.
Ja vi plejer og være i skoven og finde en pose med æg i… Men i år er første år med mælkeallergi og Jordnødde allergi så er da lidt på herrens mark:(
Vi plejer at dekorere æg og tage ud og trille dem. Så plejer påskeharren at have lagt et slikæg til hvert af børnene.
Her er Påske = camping 😉 – Min datter skal finde æg på pladsen og slutteligt findes et “pap æg” fyldt med guf hun kan li´( og tåle ) 😉 – eller SKAL der pyntes op ( lidt ala Gjertrud Sand 🙂 ) også selvom vi er på camping.
Vi plejer at holde påskefrokost hvor hele familien samles og spiser god mad. Om natten kommer påskeharen og gemmer æg i stuen, børnene vågner gerne meget tidligt, og så skal der findes påskeslik. Op til påske bruger vi lang tid på at se efter æg/slik, desværre ofte uden held.
Vi har egentlig aldrig rigtig haft faste påsketraditioner – bortset fra at familiens børn selvfølgelig bliver forkælet med et lækkert påskeæg af en eller anden slags 🙂
Her er poden kun knap 3 år, så vi skal først nu til at skabe hans påsketraditioner. Men jeg har som barn af en tysk mor, været vant til at påskeharen kom natten inden påskesøndag og gemte æg i hele huset, som jeg skulle finde. Det var altid et af årets højdepunkter, og det vil jeg gerne videregive til min søn, som dog aldrig har fået et påskeæg før i sit liv (konstateret mælkeallergiker i 6 mdrs alderen).
Jeg har købt et par papæg, som kan fyldes med godter, og så må vi se, hvad jeg ellers kan finde på 🙂 – jeg tænker at den store kasse med brugt Duplo, som han ikke kender til, godt kunne komme delvist i spil :). I Irland, hvor min mand kommer fra, giver man traditionelt et stort æg, så sådan et skal han selvfølgelig have.
Vi synger påskehønesangen og så er det ud at finde påskeæg, med div beskeder/opgaver på, ligesom i skattejagt
Eller også har vi gemt en masse gaver ude eller inde.
Glædelig Påske til Jer alle.
Vi får besøg af påskeharen som har gemt påskeæg i haven, som børnene finder. En af påskedagene er vi hjemme ved mine forældre og få påskelam.
Da jeg var barn fandt min søster og jeg påskeæg i haven og sad og hyggede hele dagen med mor og far.
Vi tænkte at traditionerne skal videregives og bbørnebørnene ska overtage den skønne hos mormor og bedstefar men hvordan gøres det uden påskeæg.
Min søn Bertram har mælkeallergi 🙁
Vi gemmer æg i haven og spiser dejlig frokost med familien.
I år bliver den første “rigtige” påske for skønne Felix på 18 måneder som ikke tåler mælk. Mor her vil gerne arrangere besøg af påskeharen som gemmer æg i området som Felix og hans fætter og kusine så finder og efterfølgende får et påskeæg mens de voksne nyder lammekøllen med hvidløg og ovnbagte “flødekartofler”:-) det kunne være så skønt at kunne give Felix hans helt eget påskeæg så håber vi vinder 🙂
God påske til alle <3
Vores barnebarn er 9 mdr., så børnevenlig påsketraditon er ikke rigtig nået til os endnu.
Men indtil videre kan vi ikke undvære at mødes og spise lammekølle efterfulgt af hygge, familiespil og Påskekage med hjemmelavede påskeæg med mælkeallergi-venlige ingredienser. Er noget inspireret af ideen om at Påskeharen gemmer æg – fra næste år.. Vi må se om den kommer forbi os til næste år 😉
..Glemte at nævne, at de mælkeallergi-venlige ingredienser selvfølgelig skyldes, at min datter stadig ammer 🙂
Påskeharen kommer også her forbi. Men først er der “jagt” i haven for at finde dens rede, hvor der er gemt æg.. Papæg med fyld.
Hej. Her er vi altid til påskefrokost hos mormor. Næsten altid godt vejr, og ofte har vi spist udenfor. Bagefter skal der søges der efter påskeæg ovre i skoven, hvor der er lagt spor ud.
Herhjemme er det første år med en mælkefro påske, så der skal tænkes ud af boksen for at lave en ny tradition…
Vi plejer også at finde æg ude i haven i nattøj, både alm æg som koges til morgenmaden, men også chokolade æg… Men i år bliver det jo nok et æg med slik i hvis ikke vi er så heldige at vinde 🙂
Jeg ved ikke om jeg når at lave noget påskeguf i år. Jeg har en datter som er meget ked af det hele, for hun har brækket sin højre arm godt og grundigt,og den er lige blevet sat sammen med stålpinde,så hun orker ikke at hverken tegne, male eller lave påske konfekt. Meningen var at vi skulle lave noget påskepynt og konfekt til at have med til Norge, hvor vi skal besøge bestemor og andet familie. Det ser ud til at ingen påske kommer til os i år, øv. God påske til jer alle sammen.
Hos os er påsken nogle dejlige fri dage sammen med familierne. Da det jo indebære en masse chokolade og vores ælste datter ikke kunne rumme alt det i maven blev det til en lille påske gave for de mange gækkebreve vi jo ikke viste hvor kom fra. Så da lillebror kom til verden og var til- mælk var det en af de Juhu traditioner vi havde i forvejen så der bliver hygget bare med knap så meget slik. god påske til alle og nyd helligdagene
Vores unger leder efter påskeæg udenfor – hele haven rundt -og så hygger vi med at male påskeæg, og lave påsketing
Vi holder påskefrokost sammen med familien og hygger os, børnebørne får besøg af påskeharen, og i dagene før påske maler vi på udpustede hønseæg
Hos os skal børnene være helt stille påskemorgen, for ikke at skræmme påskeharen væk 😉 Vi har næsten hver påske – også denne – besøg af gode venner fra Sverige, så der er 4 børn, der venter spændt… Bagefter er der jagt i haven i nattøj (og måske en jakke hvis vejret…;-)) og så finder hver af ungerne et flot stort pap-påskeæg med både godter og småt legetøj, sokker e.lign. i… det plejer at vække stor jubel – men hvor ville det være skønt også at kunne komme et chokoladepåskeæg i i år!;-) Ellers har vi undgået det, selvom kun to af børnene er laktoseintolerante… men vi synes ikke rigtig, at vi vil give de svenske børn chokoladeæg, når vores ikke må få… 😉 Ellers hygger vi os med stor påskefrokost og masser af familietid. Og nogle år har vi ovenikøbet fået sendt gækkebreve ud, så her ringes der rundt og høres om det kan gættes 😉 Påsken er for os en hyggelig familietid med besøg af gode venner 🙂
Her kommer påskeharen Knud og lægger chokoladeæg og rundstykker udenfor døren påskedag.
Altid med et lille digt som for nogle år siden endte med at
“Jeg ser farlig ud
hilsen påskeharen Knud”
Egentlig er det farmor, men nu er det Knud 🙂
Herhjemme laver vi en opstandelseshave – hvor vi hylder genopstandelse – ny energi efter vinterens dvale, naturens genopstandelse ude og muligheden for at genfortælle den store mytiske fortælling fra biblen. Man tager en stor underskål til krukke og fylder med jord og mos og planter heri små krokos eller andre planter fra haven (husk rod, så planterne kan stå smukke længe). Der laves også en gravhule med en stor sten for. Små havegange kan pryde haven. Og bede med karse eller hvedegræs. Vores Nye tradition I år er at have anskaffet os en Jerikos Rose. Den skal hvert år finds frem og vandes og blive grøn. Og hvert år skal den pakkes væk igen efter påsken. På den made skal den symbolisere nyt liv og glæde og årets og livets tilbagevendende cyklus.
Mine drenge på 5 og 9 år klipper gækkebreve og sender til deres mormor, det er det store højdepunkt for dem, når mormor ikke kan gætte det og kommer med en overraskelse 🙂 og så er vi altid på vores første årlige campingtur i påsken, det elsker både store og små 🙂
Vi leder efter påskeæg i haven som påskeharen har været med.
Vi får andre ting til påske – kage lavet på tørret frugt og med god kakao i – æblemos med ristede mandler i honning og lidt risfløde på etc.
og agurkestave, tomater og gulerodsstave
Vores søn er 2 år. Han fik konstateret mælkeallergi da han var 6 måneder. Vi har ingen med allergi i familien og synes at det har været rigtig svært, at vende sig til en mælkefri kost. Det er første gang, at vores søn, i år skal i haven, at lede efter små papæg med godter som rosiner, popcorn, gulerødder og agurkestave.
Tror og håber at vores søn synes det er en hyggelig tradition, som han vil se frem til hvert år
Min søn og jeg plejer at besøge Københavns Zoo i påske. Nogle gange er det i snevejr, andre gange i sol, men det er altid super hyggeligt at hilse på de nye dyrebørn der er kommet. Det er en dejlig tradition, som vi skal igen i år :0)
Vi gemmer så påskeæg rundt i haven som hele familien så skal ud og finde. Super hyggeligt
Børnene får påskeslik, og vi spiser påskefrokost med familien
Vi havde tydligere tradition for shokolade påskeæg gemt i haven. Som børnene skulle finde, sammen med deres faster. Derefter var der hygge og samvær indenfor.
Men efter min mindste datter fik konstateret mælkeallergi, har vi ikke haft besøg af påske shokolade haren. I stedet laver jeg et papæg med det slik pigerne godt kan li’. Nogle gange er det gemt i huset. I år tror jeg det skal gemmes i haven. I stedet for shokolade påskeæg har jeg fundet en æske fra Maoam med slik og overraskelse. Lidt ligesom kinderæg. Så påsken i år, skal fejres med slik, hygge og frokost i familiens skød.
Vi holder en dejlig Påskefrokost med den nærmeste familie… Og til børnene er der altid en “lille” ´Kinder-Überraschung´… Vækker altid glæde – blandt store som små… ;O) …
Vi synger ‘der har været en lille påskehøne, den har lagt et påskeæg’ osv, og så leder vi efter chokoladeæg inde og kogte æg ude.
Glædelig påske til jer alle
Vi plejer at hænge plastik påskeæg ud på vores træer i haven. Vi har to små træer i forhaven, som bliver pyntet. Gadens børn plejer at synes det er så flot, og tit stopper biler op for at kigge på det. Vi har også æg på vores troldgren indenfor. Og får papæg med lækre ting 🙂
Vi får også besøg af påskeharen, som har lagt æg, slik og/eller lidt legetøj rundt omkring i haven. I år bliver udfordringen for første gang, at det hele skal være mælkefrit, men det tager heldigvis ikke påskeglæden fra os.
Vi har endnu igen faste påske traditioner i vores familie, ud over at plukke vintergækker og skrive eller tegne gække breve til mormor. Men efter at have været herinde og læse om alle jeres super gode traditioner er jeg fuld af gode idéer som Valdemar på 2,5 år vil elske.
Vi holder påske hjemme hos mormor, hvor vi går på jagt efter små påskeæg, der er gemt overalt i haven. Fætter og kusine er også med, og de samler ind i en fælles skål. Mormor er flink til at lave små cellofanposer med et stykke chokolade af rismælk til Gustav. De elsker det!
Vi får altid besøg af påskeharen. Den lægger et skattekort til os og så går jagten ind.
Ved hvert lille kryds på kortet ligger et lille æg gemt og til sidst kommer vi frem til det store påskeæg!
Vi har faktisk ikke rigtig haft nogen påsketraditioner, men nu er den store 3 år og nu synes vi, det er sjovt at skabe vores egne nye traditioner. Så vi skal besøge hele familien på en Jyllandsturne. Inden afgang skal der klippe klistres og så skal vi have lavet nogle hjemmelavede lækkerier, så vi er dækket ind ift. vores allergier og kan smovse med de andre
Vores skønne barnebarn vil jeg så. Gerne overraske med et “rigtigt påskeæg” han kan ikke tåle mælk
Påsken er en rigtig hygge-tid for os, hvor vi er kreative i vores krea-rum med at lave alverdens påskepynt og pynte op. I løbet af påsken, kigger påskeharen forbi en nat og gemmer små overraskelser ude i haven – her vil disse påskeæg egne sig super godt til:-) rigtig hyggelig og symptomfri påske til jer alle!
Som barn plejede jeg at farve æg med løgskaller. Det giver nogle fantastiske flotte mønstre på æggene. Brune løgskaller gøres bløde i vand og lægges på æggene. Hvert æg rulles ind i avispapir, og pakken holdes sammen af elastikker. Dernæst koges æggene i en gryde vand. Man kan også lægge blomster og blade under løgskallerne. Det giver nogle flotte aftryk.
PS. Tak for alle de gode ideer til påsketraditioner. Jeg har et barn med mælke- og æggeallergi, så alt det med påskemad har vi sprunget over indtil videre.
Vi laver papæg eller små poser med slik og gemmer ude iv haven. På den måde får alle det samme og vores søn, der har mælkeallergi skal for en gangs skyld ikke føle sig anderledes. 😉
Vi har ikke nogen faste påsketraditioner, men som regel spiser vi brunch og påskefrokost med familie og venner og ofte kommer påskeharen også forbi;-)
Her hos os er påsken længe ventede:-) Det blev selvfølgelig en udfordring da vores ene datter viste sig at have mælkeallergi….Men vi er så heldige at husets ældste (12år) har kastet sig ud i at fine en vej til at lave alt uden mælk til sin søster;-)
påskemorgen byder på en lækker morgenmad. hvor efter vi går på skattejagt med GPS(Far må tidligt op og ud med æggene). Skatten plejer pga. min datters allergi et pap æg med lidt slik og en overraskelse, sidste år fik de 2 store en biografbillet. Det kunne være rigtig skønt at give et rigtigt påskeæg.
Vi skal for første gang i år skabe vores egne påsketraditioner. Vi skal puste æg og male på dem. Tegne og klippe kyllinger og pynte stuen med diverse påskepynt. Jeg tror, at vi skal så noget karse – det vil min datter på 2 1/2 sikkert synes om. Vi skal sende en påskehilsen til familie på Sjælland og selvfølgelig finde papæg. I år med blåbær og tørrede frugter – måske et lille stykke legetøj – men ihvert fald uden mælk. God påske til alle.
Vi spiser en dejlig påskefrokost med bedsteforældre og bagefter går turen ud i haven hvor børnene leder efter nogle pynte-påskeæg som haren har gemt rundt omkring. Påskeæggene kan efterfølgende byttes inde ved farmor til et stort papæg med godter i. Derudover har vi klippet og skrevet gækkebreve som vi venter på om de bliver gættet:-)
Vi spiser en god middag og så får ungerne hver et påskeæg og så sætter vi en god film så som vi hygger til.
Hos os kommer påskeharen forbi. Påskeharen kan godt være lidt bange for mennesker, derfor gemmer han tre fyldte påskeæg rundt omkring. Så starter den store påskeægsjagt! Påskeharen kan gemme både inde og ude (ungerne har dog luret at påskeharen som regel gemer indenfor når det regner)… 🙂
Jeg plejer at lave (påskeharen) en lille påskeæg´s jagt for ungerne hvor de skal finde små heglede kyllinger som så gemmer små påskeæg og alt efter vejr kan det lige så godt være ude som inde.
Og så klipper vi slevfølgelig også altid gækkebreve.
Og er til familie påske middag.
Vi mødes altid påskedag hele familien. Her spiser vi en god frokost og får snakket en masse.
I forhold til en påske uden mælk, så er jeg en nybegynder. Min dreng bliver 2 om lidt, så det er først nu han begynder at blive bevidst om, at de andre børn spiser noget han ikke må få.
Så jeg vil gerne sige tak for alle de gode idéer i andre er kommet med. Jeg vil stjæle med arme og ben for at gøre påsken noget særligt for min søn 🙂
I år er første påske uden mælk for min 5 årige datter så spekulationerne er begyndt. Og ja vi kom for sent på allergikost til æggene…..
Men jeg tænker det bliver et papæg med dejlige ting
Vi plejer at fejre påske hos børnenes farmor og farfar. Haven er fyldt med små og store påskeæg, som haren har været forbi med. Det er hyggeligt og ungerne elsker det!
Hej alle sammen
Tak for den store interesse. Det er dejligt, at I har lyst til at deltage. Og skønt at læse alle de mange fine historier om påsketraditioner.
Jeg har nu udtrukket de heldige vindere, som gerne skulle have modtaget en mail fra mig. Tjek evt. spam-filter eller uønsket post.
Vinderne er:
Hannah
Anna
Anette
Henriette
Kristina
Christine
Eva
Rigtig glædelig påske,
Mange hilsner
Anette 🙂
Vi elsker påske:-) vi er altid i sommerhus, vores familie, svigerforældre og min mands søster, mand og børn. Så spiser vi påskefrokost sammen, laver påskepynt og har en masse hygge:-) om søndagen har påskeharen gemt en masse chokolade æg rundt omkring i haven ved sommerhuset. Det er hyggeligt og børnene elsker jagten efter æg 🙂 desværre har vores datter Freja mælkeallergi, så jeg ville elske at vinde og der også var chokolade æg til hende og ikke bare mørk chokolade i små pakker 🙂 håber vi vinder. Kærlig hilsen Sandra
Desværre er konkurrencen slut Sandra. Så det blev ikke denne gang. Mange hilsener Anette
Hurra det må være min datter på 30 år jeg har aldrig kunnet gi hende et påskeæg før nu:-)))) please